
For pårørende til beboere på Borupvænget
Læs om vores forventninger til pårørende, kontakt mellem pårørende og personale, og hvordan du kan følge med i vores aktiviteter.
Forventninger til pårørende
Inden indflytning
Vi bliver glade, hvis du kontakter os inden indflytning, så vi kan være klar til at tage imod vores nye beboer, når vedkommende flytter ind.
Derudover vil vi gerne have, at du hjælper beboeren med:
- at få underskrevet og sendt lejekontrakten
- at søge om boligstøtte og evt. indskudslån
- at betale indskud og den første måneds husleje
- at bestille en flyttebil eller lignende
- at bestille TV-pakke, flytning af telefonnummer, internet og forsikringer
- at melde flytning.
Under indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren på plads i boligen, herunder:
- sætter møbler på plads
- hænger billeder, gardiner og lamper op
- lægger personlige ejendele på plads
- hjælper med at indrette boligen.
Efter indflytning
Vi vil gerne have, at du:
- deltager i en indflytningssamtale
- hjælper med indkøb
- hjælper med at administrere beboerens økonomi
- følger beboeren til læge, undersøgelser på sygehuset, tandlæge og lignende.
Kontakt til personalet
Alle beboere har en primær kontaktperson. Hvis kontaktpersonen ikke er på arbejde, kan du henvende dig til en af de andre faste medarbejdere på afdelingen.
I forbindelse med indflytningen aftaler vi med dig, hvordan kontakten mellem dig, personalet og beboeren skal foregå.
Følg med i aktiviteterne på centret
Du kan følge med i vores aktiviteter på vores Facebookside og Instagramprofil.
Vi laver et månedsprogram hver måned, som vi lægger på Facebook og Instagram.
Bruger-/pårørenderåd
Vi har et bruger-/pårørenderåd, som er med til at drøfte tiltag med betydning for beboernes hverdag.
Læs om rådets opgaver, og hvordan du kan stille op til rådet.